Glasblæsning af rustfri stål- og aluminiumsemner i høj kvalitet og flot finish

Vores glasblæsning giver emnerne en eksklusiv mat finish

Som underleverandør til medicinal- og fødevareindustrien er glasblæsning i høj kvalitet en vigtig del af vores virksomhed. Ved at anvende glasblæsning opnås en eksklusiv, mat overflade. Glasblæsning fjerner således misfarvninger, ridser, misfarvninger, slibespor og afmærkninger af svejsninger. Overfladebehandling med glasblæsning foretages i kabiner, hvor der er riste og snegletransport til recirkulering af glasperlerne.

Oliebehandlingen forsegler og beskytter overfladen

Efter glasblæsning forsegler og lukker vi overfladen ved at sprøjte olie på emnerne i et ventileret og opvarmet rum. Olien er et rustbeskyttelsesmiddel på solventbasis, og indeholder et opløsningsmiddel der fordamper efter påsprøjtning. Opløsningsmidlet efterlader en tynd, næsten usynlig hinde. Oliebehandlingen er desuden med til at neutralisere syrer og salte, som findes i fingeraftryk. Behandlingen sker i et lokale for sig selv indrettet til at håndtere op til 12 meter lange emner.

Vi har stram produktionsstyring og stor fleksibilitet over for kundeønsker

Hos Claus Andersen Rustfri Stål bruger vi Microsoft Navision til realtime produktionsstyring af samtlige komponenter undervejs i vores fabrik. Stor fleksibilitet sikrer, at leveringstiden oftest også overholdes i tilfælde, hvor forhold hos underleverandører eller hos vores kunder har givet udfordringer undervejs.

Specifikationer for glasblæsning

  • Glasperler 100 – 200 my
  • Tryk 3,5 bar
  • Luftmængde 4.000 liter

 

Kabine mål

  • Kabine 1: 4 x 5 x 3,5 meter (BxLxH)
  • Kabine 2: 4 x 9 x 3,5 meter (BxLxH)
  • Kabine 1+2: 4 x 14 x 3,5 meter (BxLxH)

 

Specifikationer for oliebehandling

  • Lagtykkelse efter MIL-C-16173D 1,5 my

 

Vi glasblæser emner op til 12 meter i længden. Emnerne skal være af ædelmetal og ikke malede.

Mogens Knage

Værkfører maskinafd. og glasblæsning
Tlf: 27 77 05 03
mk@clausandersen.dk
Kontakt os for uforpligtende
tilbud eller yderligere information